Jeg vil
ikke beskrive mig selv som værende særlig kulturel. Det kan tælles på få
hænder, de gange, hvor jeg har fået en kulturel oplevelse i form af
besøg på et kunstmuserum, biograf eller lignede. Jeg ved egentlig ikke hvorfor,
men mine forældre og jeg kom bare ikke disse steder. Tror ikke, det var fordi
de ikke havde lyst, men måske var de bare en anden generation - en generation,
hvor man ikke nødvendigvis skulle "inspirere" og "udvikle"
os børn. Så måske kunne man fristes til at tro, at jeg slet ikke har været
"udsat" for kultur i min opvækst.....og dog. Kultur er så meget mere end
en tur på et støvet museum.
Jeg
mindes alle de gange, hvor min mor læste højt fra Troldepus. Jeg husker, den
hyggelige stemning og stunden, hvor det kun var min mor og jeg - vores univers!
Da jeg blev ældre, gik jeg selv i gang med at læse Tude Marie. Dét at læse
bøger var – og er stadig – en stor del af mine kulturelle oplevelser. Man kan
sætte sig i sin ynglings stol med et lunt tæppe og ”forsvinde” ind i en anden
verden, hvor hverdagen bliver sat på standby. Man kan godt sige, at der
”slukkes for omverden”. Når jeg læste bøger, fik jeg en oplevelse af, at være
en del af historien – præcis som i filmatiseringen af Den uendelige historie. I
førnævnte historie bliver læseren så meget ”ét med historien”, at han -
bogstaveligt talt – bliver en væsentlig del af den selv. Han bliver helten, der
som den eneste, kan rede prinsessen og hendes verden fra at gå under.
Jeg
mindes også, at vi (mor og jeg) ofte lavede ”vores egen” kultur. Gerne i form
af tegninger eller store malerier. Min mor har dem stadig og det er til stor
morskab, når de findes frem.
Det
var jo også ren kultur, når fredagsbio med Anna og Lotte løb over skærmen. Man
sad klistret til kassen, og de 30 minutter som udsendelsen varede, fløj af
sted. Da jeg blev teenager, var det den klassiske serie Beverly Hills 90210,
der blev interessant. Det er det vel for så vidt stadig – en klassiker,
altså... Den vises i hvert fald stadig hver eftermiddag – genudsendelse, efter
genudsendelse, efter genudsendelse.....
Men den må jo stadig ramme plet. Ellers holdt de jo nok op med at vise den.
I
mit voksne liv har jeg bl.a. været en del at seminariets Kultur i Natten. Det
var en kæmpe oplevelse. I en hel uge ”levede” vi i tilblivelsen af kulturen og
skabte den selv. Vi skabte et kulturelt rum, hvor målgruppen var børn i alle
aldre og deres forældre. Det var fedt, at være med til at skabe nogle
oplevelser, som børnene måske vil kunne huske resten af deres liv. Hvem ved…..
måske er der en blogger, der om 10 år skriver om sine kulturelle oplevelser ved
kulturnatten 2012.
