Afsløring af stereotypen.

Som man kan se i det tidligere indlæg, var vores redaktions bidrag til stereotypen en soldat. Selvom det efterhånder mange år siden, at kvinder kunne melde sig ind i militæret, er der til stadighed en forestilling om, at en soldat er stor og bredskuldret mand. Idag er der stadig langt mellem pigerne i militæret. selvom de - efter min mening - ville kunne bidrage med mange gode ting. Det kan godt være, de ikke ville være i stand til at løfte, de største træstammer eller tage forhindringsbanen uden at benytte den opstillede skammel. Men jeg er sikker på, at de ville kunne bidrage med noget godt til både sammenholdet og samarbejdet.

Før/efter billeder af stereotyper

Stereotyper.

Før....

Efter.....

Han, hun, humlebi eller Ninja.... For eller imod?

Hvordan ville du reagerer, hvis din søn pludselig havde forelsket sig i det største  strutskørt - der tilmed var pink - , han kunne finde på nettet? Eller som den eneste i børnehaven, gerne ville være fe til fastelavn? Hvad med, hvis din datter ville være prins eller batmand? Ville det være mere "spiseligt", fordi hun var en pige? Skal børn ha' lov et at udfolde sig og dermed lærer af de knubs, som de kan blive mødt med ude i verden? Eller er "udklædning" kun anvendelige i legesammenhæng eller til fastelavn?

Som alt andet i den pædagogiske verden er svarene og meningerne mange. Man kan finde fædre, der ville bakke fuldstændig ud af døren i børnehaven, hvis de blev mødt af deres lille Peter i en lyserød prinsessekjole, en ganske almindelig mandag, når han skulle hentes. Han ville måske tænke: Åhhhh nej, er han "mærkelig" eller er han ved at udvikle homoseksuelle tendenser? Det må vi vist hellere få sat en stopper for nu.....Eller hvad....?

Jeg selv, vil aldrig blive stillet i den situation, da jeg er selv mor til piger. Men det betyder ikke, at jeg ikke selv, har skulle tage stilling til, om det mine døtre foretog sig, var "passende" for en pige. Det skal forestås på den måde, at da mine døtre skulle vælge kostume til sidst fastelavn, ville Freja være humlebi - hvilket er ret tilforladeligt, set i forhold til at hun er en pige - , hvorimod Gry ville være en sej Ninja. Personligt, tog jeg det med ophøjet ro. Hvad skulle det kunne skade? Min holdning skal ses i lyset af, at jeg selv altid har været en "drengepige", der hellere ville kravle i træer, blive beskidt og havde overvejrende flest drengevenner. Men det var sjovt og underholdende, at se/hører omverdens reaktioner på min datters valg af kostume. Det var udtalelser lige fra: Ej, det kan hun da ikke! - Til: Selvfølgelig skal du det, sejt!
Min datter tog det også roligt. Hun ville være Ninja og dermed færdigt!

Men måske kan mit lille eksempel slet ikke anvendes i denne sammenhæng, da det jo var fastelav, hvor alle jo klæder sig ud. Præcis den dag, var det måske ok?


Personligt, var jeg faktisk ret stolt af hende. Hun havde lyst til at være Ninja og stod fast ved hendes valg og skelnede slet ikke til andre, deres meninger og "normen". 

Uanset hvad, så kan vi vist alle blive enige om, at det er vigtigt, alle børn får lov til at være dem selv og får en fornemmelse af, at være accepteret - præcis som de er - uanset om man vil være en sød lille humlebi eller en sej Ninja. Måske er det i virkeligheden omverdenen, der skal tilpasse sig en smule, så den kan rumme alle, frem for, at det er alle de, der falder lidt udenfor en fastsat kategori, der skal tilpasse sig omverdenden.

Men det er jo bare min mening og min vinkel på sagen. Som sagt, er der jo ingen "løsning" - ingen fastsat rigtigt eller forkert..... Men bestemt et meget interessant emne, der kan give anledning til en spændende debat.

Alle har en kulturrygsæk

Jeg vil ikke beskrive mig selv som værende særlig kulturel. Det kan tælles på få hænder, de gange, hvor jeg har fået en kulturel oplevelse i form af besøg på et kunstmuserum, biograf eller lignede. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men mine forældre og jeg kom bare ikke disse steder. Tror ikke, det var fordi de ikke havde lyst, men måske var de bare en anden generation - en generation, hvor man ikke nødvendigvis skulle "inspirere" og "udvikle" os børn. Så måske kunne man fristes til at tro, at jeg slet ikke har været "udsat" for kultur i min opvækst.....og dog. Kultur er så meget mere end en tur på et støvet museum.

Jeg mindes alle de gange, hvor min mor læste højt fra Troldepus. Jeg husker, den hyggelige stemning og stunden, hvor det kun var min mor og jeg - vores univers! Da jeg blev ældre, gik jeg selv i gang med at læse Tude Marie. Dét at læse bøger var – og er stadig – en stor del af mine kulturelle oplevelser. Man kan sætte sig i sin ynglings stol med et lunt tæppe og ”forsvinde” ind i en anden verden, hvor hverdagen bliver sat på standby. Man kan godt sige, at der ”slukkes for omverden”. Når jeg læste bøger, fik jeg en oplevelse af, at være en del af historien – præcis som i filmatiseringen af Den uendelige historie. I førnævnte historie bliver læseren så meget ”ét med historien”, at han - bogstaveligt talt – bliver en væsentlig del af den selv. Han bliver helten, der som den eneste, kan rede prinsessen og hendes verden fra at gå under.

Jeg mindes også, at vi (mor og jeg) ofte lavede ”vores egen” kultur. Gerne i form af tegninger eller store malerier. Min mor har dem stadig og det er til stor morskab, når de findes frem.

Det var jo også ren kultur, når fredagsbio med Anna og Lotte løb over skærmen. Man sad klistret til kassen, og de 30 minutter som udsendelsen varede, fløj af sted. Da jeg blev teenager, var det den klassiske serie Beverly Hills 90210, der blev interessant. Det er det vel for så vidt stadig – en klassiker, altså... Den vises i hvert fald stadig hver eftermiddag – genudsendelse, efter genudsendelse, efter genudsendelse..... Men den må jo stadig ramme plet. Ellers holdt de jo nok op med at vise den.

I mit voksne liv har jeg bl.a. været en del at seminariets Kultur i Natten. Det var en kæmpe oplevelse. I en hel uge ”levede” vi i tilblivelsen af kulturen og skabte den selv. Vi skabte et kulturelt rum, hvor målgruppen var børn i alle aldre og deres forældre. Det var fedt, at være med til at skabe nogle oplevelser, som børnene måske vil kunne huske resten af deres liv. Hvem ved….. måske er der en blogger, der om 10 år skriver om sine kulturelle oplevelser ved kulturnatten 2012.

Velkommen til min blog

Kære læser

Velkommen til min blog.

Denne blog er en beskrivelse af mine oplevelser af studiet/om studiet på pædagog seminariet i Thisted.

Den vil både blive brugt som et arbejdsredskab - både nuværende og fremtidigt - men også til hygge :)

Med hensyn til bloggen......Da jeg ikke er den store "teknik-nisse", håber jeg - og har en forventning om - at jeg selv vil lære en masse nyt og spændende hen af vejen.

Rigtig go fornøjelse - jeg glæder mig til vi "blogges ved"