Hvordan ville du reagerer, hvis din søn pludselig havde forelsket sig i det største strutskørt - der tilmed var pink - , han kunne finde på nettet? Eller som den eneste i børnehaven, gerne ville være fe til fastelavn? Hvad med, hvis din datter ville være prins eller batmand? Ville det være mere "spiseligt", fordi hun var en pige? Skal børn ha' lov et at udfolde sig og dermed lærer af de knubs, som de kan blive mødt med ude i verden? Eller er "udklædning" kun anvendelige i legesammenhæng eller til fastelavn?
Som alt andet i den pædagogiske verden er svarene og meningerne mange. Man kan finde fædre, der ville bakke fuldstændig ud af døren i børnehaven, hvis de blev mødt af deres lille Peter i en lyserød prinsessekjole, en ganske almindelig mandag, når han skulle hentes. Han ville måske tænke: Åhhhh nej, er han "mærkelig" eller er han ved at udvikle homoseksuelle tendenser? Det må vi vist hellere få sat en stopper for nu.....Eller hvad....?
Jeg selv, vil aldrig blive stillet i den situation, da jeg er selv mor til piger. Men det betyder ikke, at jeg ikke selv, har skulle tage stilling til, om det mine døtre foretog sig, var "passende" for en pige. Det skal forestås på den måde, at da mine døtre skulle vælge kostume til sidst fastelavn, ville Freja være humlebi - hvilket er ret tilforladeligt, set i forhold til at hun er en pige - , hvorimod Gry ville være en sej Ninja. Personligt, tog jeg det med ophøjet ro. Hvad skulle det kunne skade? Min holdning skal ses i lyset af, at jeg selv altid har været en "drengepige", der hellere ville kravle i træer, blive beskidt og havde overvejrende flest drengevenner. Men det var sjovt og underholdende, at se/hører omverdens reaktioner på min datters valg af kostume. Det var udtalelser lige fra: Ej, det kan hun da ikke! - Til: Selvfølgelig skal du det, sejt!
Min datter tog det også roligt. Hun ville være Ninja og dermed færdigt!
Men måske kan mit lille eksempel slet ikke anvendes i denne sammenhæng, da det jo var fastelav, hvor alle jo klæder sig ud. Præcis den dag, var det måske ok?
Personligt, var jeg faktisk ret stolt af hende. Hun havde lyst til at være Ninja og stod fast ved hendes valg og skelnede slet ikke til andre, deres meninger og "normen".
Uanset hvad, så kan vi vist alle blive enige om, at det er vigtigt, alle børn får lov til at være dem selv og får en fornemmelse af, at være accepteret - præcis som de er - uanset om man vil være en sød lille humlebi eller en sej Ninja. Måske er det i virkeligheden omverdenen, der skal tilpasse sig en smule, så den kan rumme alle, frem for, at det er alle de, der falder lidt udenfor en fastsat kategori, der skal tilpasse sig omverdenden.
Men det er jo bare min mening og min vinkel på sagen. Som sagt, er der jo ingen "løsning" - ingen fastsat rigtigt eller forkert..... Men bestemt et meget interessant emne, der kan give anledning til en spændende debat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar