Gentel Teaching

Redegørelse af begrebet Gentle Teaching

På mit praktiksted tages der udgangspunkt i Gentle Teaching i den pædagogiske tilgang til brugerne. Jeg har derfor valgt, at Gentle teaching skulle indgå i ét af mine læringsmål for 1. praktik.

Jeg vil i den forbindelse lave en redegørelse af begrebet, hvor jeg tager udgangspunkt i det udvalgte materiale - Gentle Teaching, Nymo, 20. september 2012, Region Nordjylland.

Forkortelser: Jeg vil gennem hele redegørelsen forkorte Gentle Teaching med GT.

GT stammer fra USA, og er en pædagogisk retning/ psykologisk filosofi, der er baseret på menneskelige relationer. Dens fader er John McGee, der er psykolog. Det er en "hjertepædagogik", der bygger på livserfaringer.

Herunder har jeg skitseret forskellen på den traditionelle pædagogiske tilgang og GT tilgangen til brugerne


Traditionel pædagogisk tilgang:                                   Gentle teaching tilgang:
Fokus på den enkelte individ                                           Fokus på relationer
Baseret på konsekvenser og kontrol                           Baseret på betingelsesløs kærlighed
Målet er at skabe selvtillid                                           Målet er at skabe fællesskabsfølelse




GT starter i virkeligheden hos "os selv" - pædagogen som menneske -  og når man benytter GT i sit pædagogiske arbejde, skal man være villig til at give af sig selv - også selv om man ikke får noget tilbage i relationen.

Man skal have fokus på forståelse - frem for opdragelse - og man skal være anerkendende, undersøgende og have en værdsættende tilgang til brugerne. Man er derfor også tvunget til at "se ind af" og reflektere over sin egen evne og formåen, til at - fuldstændigt betingelsesløst -  udvise varme, omsorg og nænsomhed for et andet menneske.

En af grundantagelserne i GT er, at alle mennesker er lige gode, og alle gør deres bedste ud fra deres udgangspunkt. Man skal "se" det hele menneske - Hjerne, hjerte, krop og sjæl. Det er derfor GT antagelse, at al menneskelig udvikling forudsætter, at man som menneske bliver holdt af og elsker for den man ér og ikke andet.

GT er opbygget over 4 følelser:

At føle sig sikker og tryg
At føle sig værdsat og elsket
At føle kærlighed og varme til andre
At føle sig inkluderet i fællesskaber, som livet byder på.

At bruge sig selv om værktøj:

I arbejdet som pædagog, og i særdeleshed som en pædagog, der praktiserer GT i sin tilgang til brugerne, skal man være opmærksom på, at man bruger hele kroppen.

Man skal bruge sit hjerte/sit nærvær og være fuldt ud tilstede i sin relation.
Man skal bruge sine hænder/berøringer med omtanke og tilpasse det til den enkelte brugers behov.
Man skal være opmærksom på sit stemmeleje og sit ordvalg (herunder menes, at NEJ, SKAL og IKKE, ikke er et "plusord" for brugerne).
Man skal man være opmærksom på, at der ligger meget kommunikation i øjenene - dine øjne er din sjæls spejl.

Alle disse ting er det DU byder ind med i relationen til brugeren, og det er disse ting, som du skal være villig til at reflektere over i din hverdag. Desuden skal en pædagog, der praktisere GT, være en selvsikker person, der tør give noget af sig selv, uden nødvendigvis at få noget tilbage.

Jeg kan gennem min redegørelse trække nogle lighedspunkter et til andet begreb, som vi har modtaget undervisning om på seminariet. Begrebet jeg tænker på er inklusion. I begrebet inklusion, ligger det, at man ikke skal ændre individet - som af den ene eller anden grund, ikke helt passer ind - eller ikke besidder den eller de funktioner, der kræves -  i fællesskabet - men man skal fortaget ændringer i fællesskabet, så det kan rumme alle. Pædagogen skal - som det også antages i GT - ikke finde "fejlene" ved individet, men ændre på egen praksis, og at det som hovedregel er pædagogens ansvar, at den gode relation skabes.

Jeg finder GT meget interesant, og synes, at det virker som en meget gennemført praksis. Jeg kan specielt godt lide, at det ligger op til forskellighed og at man som udgangspunkt, skal bruge sig selv og holde ændringerne på egen banehalvdel. Jeg synes, at det er interesant, at man ved at reflektere over kropssprog, stemmeleje og ordvalg, kan få et helt andet udfald af en given situation, end man kunne opnå ved at sige: DU SKAL, FORDI JEG SIGER DET!

Desuden mener jeg, at det er godt, at der findes en pædagogisk praksis, hvor man tvinges til at reflektere over sig selv og egne handlinger, og hermed samtidig skal tage stilling til f. eks. etikken ifh. til brugerne og hans/hendes rettigheder.

Jeg mener dog ikke, at det er muligt at man som pædagog, er i tråd med GT i sin pædagogiske tilgang hele tiden. Man er også menneske med alle des følelser og personlige grænser/begrænsninger. Man er også nød til at passe på sig selv - psykisk og fysisk. Men det er en rigtig godt udgangspunkt, at have i baghovedet i sit daglige arbejde som pædagog

Jeg mener ikke, at helhjertet GT kan "fakes". Vellykket GT kan føles, mærkes, ses og høres.